Følgende læseliste, frataget demokratiets klamme hænder, skal ses som en guide til at erhverve sig den fælles referenceramme som redaktionen på Blomster & Barrikader besidder og reproducerer i deres virke. Den skal ikke forstås som en tilkendegivelse af billigelse for det konkrete indhold i teksterne, men er blot et bidrag til forståelsen af det materiale redaktionen bringer, hvad end selv-produceret, oversat eller bragt for tredjemand. Begrebet ‘tekst’ bruges her i den mest udvidede forstand, og du vil finde materiale der ikke blot er tekstuelt, men også både visuelt og auditivt.
Af didaktiske hensyn vil du finde læselisten opdelt i emner. Denne åbenlyst falske kategorisering tjener intet andet formål end simpelt overblik – og du vil naturligvis finde stort overlap mellem teksterne på tværs af emner.
Hvor muligt er der linket til digitalt tilgængelige udgaver af teksterne. Af hensyn til den borgerlige ophavsret er dette dog ikke altid muligt. Du kan kontakte redaktionen ved behov for assistance i erhvervning af disse tekster.
1. Værdige introduktioner til Marx
Denne sektion af læselisten introducerer dig til de grundlæggende dele af marxistisk tænkning, både historisk, filosofisk og økonomisk.
1.1 Oversigts materiale
Her findes tekster der berør alle tre af Marxismens historiske, filosofiske og økonomiske ideer.
1.1.1 Vladimir Lenin - Marxismens tre kilder og tre bestanddele (<5 ns.)Teksten kan findes på dansk her. Den findes også som .pdf eller .md.
Marxismens tre kilder og tre bestanddele af Vladimir Lenin er en forholdsvis kort tekst, der introducerer de historiske, filosofiske og økonomiske strømninger, som Marxismen er født ud af, og som fortsat former dens kerneideer i dag. Teksten introducerer hvordan Marxismen adskiller sig som videnskabelig samling af tanker og ideer, snarere end som en idealistisk eller overtroisk tankestrømning.
1.2 Materialisme
Marx og Engels - Den tyske ideologi
Værket indeholder en idealisme- og ideologikritik, samt er af mange set som værende skelsættende mellem den unge Marx og "gamle" Marx. Yderligere fremsætter den også kernebegreber og ideer, som blandt andet den materialistiske konceptualisering af historien, i forbindelsen med kritikken af Feuerbach.
1.3 Videnskabelig politisk økonomi
1.4 Videnskabelig socialisme
1.4.1 Friedrich Engels - Socialismens udvikling fra utopi til videnskabTeksten kan findes på dansk her. Den findes også som .pdf eller .md.
Engels’ Socialismens udvikling fra utopi til videnskab forklarer, hvordan tidlig utopisk socialisme uden systematisk analyse først udvikles til en “videnskab” gennem Marx’ historisk-dialektiske metode og teorien om økonomisk udbytning, hvilket gør socialismen til et praktisk redskab for klassekamp og arbejdernes frigørelse.
2. Intersektionalitet
2.1 Oversigtsmateriale
2.1.1 Ange-Marie Hancock - Intersectionality: An intellectual history
"Intersectionality: An intellectual history" udgivet d. 28 Januar 2016 af den amerikanske idehistoriker Ange-Marie Hancock.
Motivationen for inklussionen af denne bog på læstelisten, er at værket formår at give et godt overblik over intersektionalitets historie, oprindelse og udvikling, samtidig med at indføre læseren i intersektionalitets kerne analytiske indsigter, og dets politiske projekter. Bogen gennemgår præ-intersektionalitetens aktivistiske rødder, og de teoretiske grundlag og arv som forfattere som Kimberlé Crenshaw, Patricia Hill Collins og Chela Sandoval anvender i deres grundlæggelse af analyse-begrebet og teorien. Idet begrebet “intersectionalitet” er blevet approprieret og fordrejet af mange akademiske 3. parter, i en retning som ikke længere er relateret til dets ophav, vurderes det nødvendigt at inkludere materiale til opklare denne forvirring. Bogens abstract peger mod den manglende historiske forståelse af dets opkomst:
Intersectionality theory has emerged over the past thirty years as a way to think about the avenues by which inequalities (most often dealing with, but not limited to, race, gender, class, and sexuality) are produced. Rather than seeing such categories as signaling distinct identities that can be adopted, imposed, or rejected, intersectionality theory considers the logic by which each of these categories is socially constructed as well as how they operate within the diffusion of power relations. In other words, social power and political power are conferred through categories of identity, and these identities bear vastly material effects. Rather than look at inequalities as a relationship between those at the center and those on the margins, intersectionality maps the relative ways in which identity politics create power. Though intersectionality theory has emerged as a highly influential school of thought in ethnic studies, gender studies , law, political science, sociology, and psychology, no scholarship to date exists on the evolution of the theory. In the absence of a comprehensive intellectual history of the theory, it is often discussed in vague, ahistorical terms. And while scholars have called for greater specificity and attention to the historical foundations of intersectionality theory, their idea of the history to be included is generally limited to the particular currents in the United States.
2.2 - Klassiske tekster
2.2.1 The Race to Innocence: Confronting Hierarchical Relations among Women
"The Race to Innocence: Confronting Hierachical Relations among Women" skrevet af Mary Louise Fellows og Sherene Razack, udgivet i 1998.
Teksten introducere begreber som "the race to innoncence" og ideer om margin og center distinktionen mellem dominerende og domineret grupper. Så vel som hierakiet mellem undertrykte grupper, og hvorledes dette kan forandres ved opgivelsen af "the toe hold on respectability". De metodiske og analytiske begreber som teksten introducere er brugbare, i hensyn til denne dynamik mellem diverse grupper. Eks. at undersøge undertrykkelsen af kvinder, der fortages af andre kvinder.
We name the process initiated by competing marginalities as the race to innocence. Women challenged about their domination respond by calling attention to their own subordination. The impasse that results depends on the idea that if a woman is subordinate herself, she cannot then be implicated in the subordination of others. The race to innocence confines us to an additive model for understanding oppression, where we try to add up oppressions and to gauge whether a white disabled heterosexual woman is more or less subordinate than a Black nondisabled lesbian, and so forth. Measuring who is most oppressed is unproductive. The rancor and dissension that it sows, as well as the political immobility, make clear the urgency of abandoning positions of innocence-the belief that because we are ourselves in a subordinate position, we are unimplicated in the oppression of others. (s.339)
2.2.2 Crenshaw - Demarginalizing the Intersection of Race and Sex
Teksten "Demarginalizing the Intersection of Race and Sex: A Black Feminist Critique of Anti-discrimination Doctrine Feminist Theory and Antiracist Politics" af Crenshaw fra 1989.
Teksten hvori at "intersektionalitet" som begreb bliver introduceret (selvom om der fandtes lignende teoretiske forløbere) og derfor er en meget fundamental tekst for intersektionel teori, som også viser hvorledes at mange forståelser af begrebet er afkoblet dets ophav.
Yet often they experience double-discrimination - the combined effects of practices which discriminate on the basis of race, and on the basis of sex. And sometimes, they expierience discrimination as Black women - not the sum of race and sex discrimination, but as Black women. Black women’s experiences are much broader than the general categories that discrimination discourse provides. Yet the continued insistence that Black women’s demands and needs be filtered through categorical analyses that completely obscure their experiences guarantees that their needs will seldom be addressed. (s. 149-150)
In order to include Black women, both movements [feministist theory and black liberationist politics] must distance themselves from earlier approaches in which experiences are relevant only when they are related to certain clearly indentifiable causes (for example, the oppression of Blacks is significant when based on race, of women when based on gender). The praxis of both should be centered on the life chances and life situations of people who should be cared about without regard to the source of their difficulties. (s. 166)